Nordjyllands Politi tabte tirsdag første omgang i en sag
anlagt mod politiet af en gruppe borgere. Gruppen kræver erstatning for at være blevet ulovligt frihedsberøvet under gadeuorden ved spillestedet Café 1000Fryd i Kattesundet i det centrale Aalborg i august.

Uroen begyndte angiveligt som ballade mellem
venstreorienterede cafégæster og højreradikale tilhængere af fodboldklubben AaB. Det udviklede sig ifølge politiet siden til, at personer fra den venstreorienterede gruppe angreb politifolk med flasker, potteplanter og knytnæveslag. To betjente kom til skade.

Det førte til, at politiet beordrede en gruppe personer ind på caféen, hvor de ikke havde mulighed for at forlade stedet. Politiet har krævet sagen afvist, da der efter ordensmagtens mening ikke har været tale om en egentlig frihedsberøvelse, men et såkaldt påbud.

Forskellen er, at en frihedsberøvelse kan indbringes for retten og udløse en erstatning, hvis den har været ulovlig. Det kan et påbud ikke.

Tirsdag afgjorde dommer Mogens Christensen så, at spørgsmålet skal afgøres i en retssag med bevisførelse.

- På forhånd kan man ikke afvise, at der har været tale om en frihedsberøvelse. Det spørgsmål skal afgøres ved en hovedforhandling, og hvis det er tilfældet, skal det så afgøres, om der er grundlag for at give erstatning, siger Mogens Christensen til Ritzau.

Politiet overvejer, om kendelsen skal kæres til landsretten med henblik på at få sagen afvist.

Det er retshjælpforeningen Krim, der på vegne af de berørte personer har indklaget sagen for retten. Her mener foreningens formand, advokat Claus Bonnez, at have en tidligere landsretsdoms ord for, at der er tale om frihedsberøvelse.

I den tidligere sag blev en gruppe brøndbytilhængere tvunget til at tage et S-tog fra Københavns Hovedbanegård til Herlev, skønt flere af tilhængerne slet ikke skulle den vej. Byretten vurderede dengang, at der var tale om ulovlig frihedsberøvelse, men landsretten afgjorde siden, at frihedsberøvelsen var i
orden.

- Men dommen slår fast, at der var tale om
frihedsberøvelse, og det er det, der er det væsentlige i første omgang. Så kan det godt være, at det sidenhen viser sig, at der måske ikke er grundlag for erstatning, men det er så det, retten skal afgøre, siger Claus Bonnez.

Ifølge Claus Bonnez var der flere af hans klienter, som under indespærringen forsøgte at slippe væk, blandt andet for at komme på skadestuen til behandling for skader efter urolighederne.

- Folk forsøgte både at komme ud ad fordøren og ud i gården, men politiet bevogtede alle udgange. Derfor mener jeg også, at der er tale om frihedsberøvelse, siger advokaten.

Ud over erstatningsspørgsmålet har Bonnez også klaget til statsadvokaten. Han vil have klarlagt, om politiet har overtrådt straffeloven ved at forhindre, at de tilskadekomne personer har kunnet få den nødvendige lægehjælp.

/ritzau.