Sagosen redder Aalborg Håndbold i sidste sekund af DM-finale

Med en scoring af Sander Sagosen bare fem sekunder før tid lykkedes det Aalborg Håndbold at at få uafgjort 26-26 mod Skjern i den første DM-finale.

Efter Aalborg Håndbold havde siddet på føringen i det meste af den første DM-finale i herrernes håndbold-liga, blev spændingen intens i kampens sidste sekunder. 

Med bare 30 sekunder tilbage af kampen kom Skjern foran 26-25. Derefter satte nordjyderne et voldsomt pres ind og fik tilbageerobret bolden ti sekunder senere. 

Efter et par afleveringer endte bolden hos norske Sander Sagosen, som fik moslet sig igennem det Skjernske forsvar og afsluttet.

Skjern-målmand Tibor ivanisevic kunne ikke redde, og dermed var der udlignet 26-26 med fem sekunder tilbage på kampuret. 

Det blev også slutresultatet, og alt er derfor helt åbent inden den anden DM-finale. Den spilles på søndag klokken 15.50. 

Aalborg Håndbold-spillerne jubler over Sander Sagosens scoring i de sidste sekunder af første DM-finale mod Skjern. Foto: Henning Bagger, Scanpix.
Aalborg Håndbold-spillerne jubler over Sander Sagosens scoring i de sidste sekunder af første DM-finale mod Skjern. Foto: Henning Bagger, Scanpix.

Seneste nyt

fra Nordjylland