Salgstiden steget med tre dage

Foto: Pressefoto/EDC

Salgstiden af de nordjyske villaer og rækkehuse er steget med tre dage i årets første måned sammenlignet med samme periode sidste år.

Står du overfor at sælge dim villa eller rækkehus, er det ikke godt nyt, Boligsidens markedsindeks fremviser. Det har nemlig taget nordjyderne tre dage længere at sælge sin bolig i januar 2013 end det gjorde i samme periode sidste år.

Undersøgelsen viser, at samtlige typer boliger i Nordjylland steg i salgstid i januar 2013 sammenlignet med samme måned i 2012. Værst gik det ud over fritidshuse, hvor det i 2013 tog 14,3 procent længere tid end i januar 2012.

Nordjyder skal dog ikke brokke sig alt for højlydt. Stigningen i salgstiden er nemlig den 2. laveste i hele Danmark. Kun Region Hovedstaden fik en mindre stigning - her tog det én dag længere at sælge en villa eller rækkehus.

Du kan se hele statistikken her.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord