TV2 Nord

Sammenstød giver køkørsel på motorvej

Foto: Per Frank Paulsen

En bil og en lastbil stødte ved 16-tiden torsdag eftermiddag sammen på motorvej E45 ved Humlebakken.

En mislykket sammenfletning betød torsdag eftermiddag at en bil og en lastbil kørte sammen på motorvej E45 ved Aalborg.

Sammenstødet skete, da en personbil, der kom kørende ad tilkørselsrampen ved Humlebakken i nordgående retning, ville flette ind i højre vognbane. Her var en lastbil i vejen, og de to køretøjer kørte sammen med let materiel skade til følge.

- De kørte begge to selv ud i nødsporet, men uheldet betød, at der lynhurtigt begyndte at være køkørsel på stedet, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.

Motorvejen har på intet tidspunkt været spærret i hverken et eller begge spor, men følgevirkningen af uheldet giver altså klokken 17.00 - en time efter uheldet - langsom kørsel på stedet.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord