Satte ild til vennens bil

En 33-årig mand fra Voerså er anholdt, efter at han hældte benzin ud over en bekendts bil og satte ild til den.

Af uvisse årsager valgte en 33-årig mand fra Voerså natten til tirsdag at hælde benzin ud over en bekendts bil og derefter sætte ild til den.

Bilen stod på Svanevej i Voerså, hvor en gruppe mennesker angiveligt havde holdt fest - i hvert fald var de for berusede til at give politiet en ordentlig forklaring på, hvorfor en af gæsterne havde valgt at brænde en bil af.

En 33-årig mand blev anholdt og taget med på stationen i Frederikshavn, hvor han skal afgive nærmere forklaring.


Seneste nyt

fra Nordjylland