Se billederne: Byens bedste tagterrase er åben

Kom med en tur på taget af Salling i midten af Aalborg, hvor byens fedeste tagterrasse er åbnet i dag.

I Aarhus er kombinationen af café, chill-out sted og en god udsigt så tiltrækkende, at Sallings tagterrasse har haft besøg at ikke mindre end 1,5 millioner mennesker i det første år.

Fredag har Salling i Aalborg så slået dørene op til sin 1.400 kvadratmeter store ROOFTOP-tagterrasse i to niveauer med plads til 500 gæster. Sallings ROOFTOP indrettet med hyggelige loungeområder og en skybar, der blandt andet serverer cocktails, vin og tapas.

- Der er allerede godt gang i kaffemaskinen, og de første Aperol er skænket og drukket, så vi er vildt glade for modtagelsen, siger Anja Kibsgaard, der er stormagasinchef i Salling Aalborg. 

Anja Kibsgaard er stormagasinchef i Salling Aalborg.
Anja Kibsgaard er stormagasinchef i Salling Aalborg.
Foto: Mette Kristensen

Åbningsugen byder på alt fra RnB med Lotus Noir og bløde jazz-toner med Emil Otto til Det Jyske Musikkonservatorium og Aalborg Symfoniorkester. 

- Vi håber at ROOFTOP bliver mødestedet i byen, hvor folk har lyst til at være og slappe - og måske endda slukke mobilen. Vi har allerede en lang række koncerter og DJs på programmet - og oveni er vi allerede nu blevet kontaktet af mange, der har lyst til at lave arrangementer heroppe på taget, så vi glæder os til at komme i gang, siger Anja Kibsgaard. 

ROOFTOP er opført på taget af stormagasinet 30 meter over gadeniveau med direkte udsigt ned til Algade Torv, og hver fredag mellem 16 og 19 er der mulighed for en hyggelig kickstart af weekenden med DJs og cocktails. 

Salling forventer, at ROOFTOP i Aalborg bliver lige så populær som tagterrassen i Aarhus - med mere end en million gæster på årsbasis. 

Ny Rooftop på toppen af Salling skal lokke millioner til

Seneste nyt

fra Nordjylland