Se billederne: Kæmpe afbrændinger af De Himmerlandske Heder

Hederne står tirsdag i ild og røg, da Aalborg Kommune laver afbrændinger til gavn for dyr og planter i naturområderne.

Ild og røg florerer i luften omkring De Himmerlandske Heder tirsdag. Aalborg Kommune laver nemlig hedeafbrændinger klokken 12, men der er ingen grund til bekymring. Afbrændingerne er under kontrol. 

De store afbrændinger af naturområder skal bidrage til at skabe noget kaos omkring dyr og planter, så de trives på heden. I mange tusind år har hederne tilpasset sig, så de kan klare en afbrænding, og derfor har både planter og dyr godt af afbrændingerne i området.  

Når arealerne er brændt, vil nye planter som Guldblomme og Hedelyng vokse op fra asken. Når de nye planter kommer til, kommer også insekter og hugorme til.  Selv vildtet kommer for at spise de friske planter og mineraler fra asken. 

Se herunder hvordan det står til med de store hedeafbrændinger.  

 

Seneste nyt

fra Nordjylland