Se billederne: Provokerende mode

02:13

En gruppe unge piger udstiller provokerende mode på kunsten

Foto: Lone Vad Dam

Foto: Lone Vad Dam

Foto: Lone Vad Dam

Foto: Lone Vad Dam

1 af 5

Kan tøj provokere? Det har en gruppe unge piger spurgt sig selv og hinanden om. Deres svar på spørgsmålet, er endt ud i en udstilling på Kunsten.

Hæklede hængebryster, kjoler med menstruationsbind og en Niqab syet af Dannebrog.

Føler du dig provokeret?

Ud fra en gruppe unge pigers undersøgelse er seksualitet et fælles provokerende tema, hvor især det naturlige i kvindelighed med livmoder, bryster, menstruation kan virke provokerende.

Pigerne har valgt at efterprøve undersøgelsen, ved at lave en udstilling med provokerende tøj, som de selv har syet.

På udstillingen kan man blandt andet se en kjole med fotos af brystvorter, strikket hængebryster, som er sat sammen til en nederdel og en kjole som er dekoreret med hygiejnebind og tamponer.

Nogle af pigerne har også syet selvportrætter, og selvom vi lever i en tid med selviscenesættelse, har det været grænseoverskridende for pigerne at arbejde med store fotos af dem selv, usminket og med morgenhår. Her gik det ud på at fordybe sig i den mindste detalje i sit eget ansigt og udtrykke det med stof og tråd på selvportrættet.

Pigernes bud på provokerende mode kan ses på Børnekunstmuseets kommende udstilling på Kunsten.

Udstillingen vises lørdag den 3. september – lørdag den 22. oktober. Åbningstiden er tirsdag kl. 10 – 17, onsdag kl. 10 – 21 og torsdag – søndag kl. 10 – 17. Der er gratis adgang til udstillingen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord