Se det flotte kunstværk: Unge spraymaler isen i Cool East Arena

Foto: Cool East & Spraykanten

Unge kunstnere fra Spraykanten i Aalborg Øst udstyrede for en kort stund isen i Cool East Arena med bydelens største maleri.

10 unge kunstnere fra Spraykanten i Aalborg Øst har de seneste måneder arbejdet på at lave kunstværker, og onsdag kulminerede det hele med et kæmpe kunstværk på isen i Cool East Arena.

Isen, hvor Aalborg Pirates tirsdag blev danmarksmestre og sikrede sig ”The Double”, da de vandt over Herning Blue Fox.

- Jeg synes, det er helt fantastisk flot, og et flot punktum på det her år med the double og en guldfest. Det er et fantastisk godt stykke arbejde, siger Thomas Bjuring, der er direktør for Aalborg Pirates.

Det er et samarbejde mellem kulturhuset Trekanten, virksomheder i Aalborg Øst og Aalborg Pirates, der har gjort det muligt at skabe bydelens største maleri på isen i Cool East Arena.

- Det her er kunst i et omfang, der ikke er set før, så jeg er rigtig stolt over det, siger Thomas Bjuring.

Kunstværket fik dog ikke lov til at pryde isen særlig længe. Det blev færdigt torsdag aften – og fredag blev det fjernet af ismaskinen.

  Foto: Cool East & Spraykanten

  Foto: Cool East & Spraykanten

  Foto: Cool East & Spraykanten

  Foto: Cool East & Spraykanten

  Foto: Cool East & Spraykanten

Læs også Guldjubel hos Aalborg Pirates: - Det er ubeskriveligt

Flere nyheder fra TV2 Nord