Royal Run ændrer trafikken: Se her hvordan du kommer rundt

Royal Run foregår i Aalborg mandag den 10. juni, hvilket betyder at flere veje i Aalborg er spærret store dele af dagen.

13.000 skal snører løbeskoene i Aalborg mandag morgen. Royal Run afvikles nemlig i flere byer over hele landet - heriblandt også i Aalborg. 

Der er tre ruter, for de deltagende i løbet: One mile, 5 kilometer og 10 kilometer. Det betyder, at Aalborg som ligger gader og torve til den nordjyske version af det royale løb, vil være afspærret flere steder helt fra morgenstunden. 

Nytorv og Østerågade frem til Algade vil være spærret fra klokken 06.00 og frem til klokken 20.00. Derudover vil store del af øgadekvarteret være påvirket i løbet af dagen. Dette område vil så småt blive åbent igen klokken 14.00. arrangørerne forventer dog først, at området er helt åbent igen omkring klokken 17.00.

Disse gader påvirkes af Royal Run:

  • Hele Nytorv
  • Østerbro mellem Nytorv og Karolinelundsvej
  • Brettevillesgade
  • Langesgade
  • Karolinelundsvej mellem Østerbro og Fyensgade
  • Fyensgade mellem Sønderbro og Sjællandsgade.
  • Sjællandsgade mellem Himmerlandsgade og Finlandsgade/Sverigesgade
  • Lollandsgade
  • Turøgade
  • Langelandsgade
  • Sønderbro mellem Færøgade og Østerbro
  • Søndergade
  • Danmarksgade mellem Løkkegade og Østerågade/Boulevarden
  • Algade
  • Budolfi Plads

 

Desuden er der spærret for enden af:

  • Jyllandsgade i krydset med Fyensgade
  • Kayerødsgade ud mod Sønderbro
  • Vingårdsgade på begge sider af Boulevarden​

Kilder: Royalrun.dk

De mange løbere, der strømmer til Aalborg mandag vil sætte pres på parkeringsmulighederne i midtbyen, derfor opfordrer arrangørerne til at tage offentlig transport. 

Hvis du vælger at hoppe på bussen i stedet for bilen, så skal du dog også være opmærksom på, at flere busruter har ændrede køretider på grund af vejspærringerne. 

Det gælder blandt andet busserne med nummer 1, 2, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 42, 71, 72 og en hel del flere. Det er alle busser der kører gennem midtbyen, som bliver berørt. Det er i tidsrummet 05:30 til 20.00, der er ændringer.

Følgende stoppesteder i Aalborg er helt nedlagt under Royal Run:

Jomfru Ane Gade, Østerågade, Nytorv, Medborgerhuset, Nordkraft, Boulevarden, Vingårdsgade, Bonnesens gade, Teglværks Alle, Østerport, Politigården, Brandstationen, Karolinelunds vej, Bornholmsgade, Østre Alle, Færø Plads, Turøgade.

Her kan du selv følge med i de forskellige ruter til Royal Run 2019.

 
 
Foto: Royalrun.dk

 


Seneste nyt

fra Nordjylland