Ruths Hotel: Se med, når Danmarks jetset indtager Skagen

En ny reportageserie om Ruths Hotel giver et unikt indblik bag kulisserne på det prominente hotel i Skagen. Serien er produceret af TV2 Nord.

"Ruths Hotel" har premiere onsdag 9. oktober klokken 20.50 på TV2 og på TV2 Play.

Ferrarier og Lamborghinier holder parkeret, og på terrassen ved Ruths Hotel bliver der drukket rosévin til 6000 kroner flasken. Det er uge 29 – også kendt som Hellerup-ugen, hvor kendisser og erhvervslivets topfolk indtager Skagen.

Med på sidelinjen er et kamerahold fra TV2 Nord, som producerer reportageserien ”Ruths Hotel” for TV2. En serie, der i fire afsnit går bag kulisserne på det femstjernede hotel, der også bliver kaldt "Provinsens D'Angleterre".

quote Det har været fascinerende at opleve, hvordan man driver et sted af den kaliber.

Niels Gorm Andersen, reporter

- Det har været fascinerende at opleve, hvordan man driver et sted af den kaliber. Især i restauranten er der et fokus på detaljen, som er helt vildt at se. For eksempel kommer alle råvarer lige fra sukkerknalder til smør ind med lastbil fra Frankrig. De små detaljer er med til at opbygge en helt særlig stemning, som jeg tror, alle vil finde fascinerende, siger Niels Gorm Andersen, der er reporter på programmet.

Luksus, luksus - og atter luksus...

I første afsnit af "Ruths Hotel" zoomes der ind på Hellerup-ugen - den famøse uge 29. Her er det blevet fast tradition at indtage rosévin på terrassen ved hotellet, og man kan blandt andet købe seks liters magnumflasker til 6000 kroner stykket.

Gæsterne har selv skabt en tradition om at mødes om onsdagen i uge 29. Hvorfor vides ikke, men et bud er, at det stammer fra dengang, hvor Kronprins Frederik var ungkarl og ankom med sine venner i Gl. Skagen netop om onsdagen.

Pladserne på terrassen er booket flere år ud i fremtiden.

- Det er ikke en dag, hvor folk sidder og holder øje med saldoen. De er der for at give den gas. Det er folk, der har penge - det er meget, meget tydeligt, siger Niels Gorm Andersen fra TV2 Nord.

Onsdag i uge 29 bliver der typisk omsat for over en halv million kroner på Ruths Hotel.

 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
I tredje afsnit af "Ruths Hotel" står den på skaldyrsbuffet. Nogle gæster kan snildt indtage 30-40 østers.
I tredje afsnit af "Ruths Hotel" står den på skaldyrsbuffet. Nogle gæster kan snildt indtage 30-40 østers.
Foto: Thomas Kollerup
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
 
 
Foto: Thomas Kollerup
 
 
Foto: Thomas Kollerup
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Kronprins Frederik på Ruths Hotel i Skagen.
Kronprins Frederik på Ruths Hotel i Skagen.
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Fra lille badepensionat til fashionabelt hotel

Ruths Hotel i Skagen åbnede i 1904 som et badepensionat. Nu - 115 år senere - er det et femstjernet hotel med gourmetrestaurant, fransk brasserie og egen wellnessafdeling.

Et sted, hvor Danmarks jetset mødes over østers og champagne - og samtidig et sted, hvor både er plads til badekåber og gallatøj.

I tredje afsnit af serien inviteres seerne med indenfor til stor skaldyrsbuffet. Der er østers importeret fra Bretagne, og nogle gæster kan nemt indtage 30-40 styk. Har man stadig ikke fået nok østers efter sådan en omgang, kan man toppe aftenen af med en Bloody Mary-cocktail med østers.

Nye folk på centrale poster

Meget er sket i løbet af 2019 på Ruths Hotel. Hotellets direktør gennem ni år, Peter Christian Bühlmann Jensen, stoppede som direktør og blev i stedet en del af bestyrelsen. Tom Boye, der er en erfaren mand indenfor hotelbrancen, blev i stedet ansat som direktør.

Også i køkkenet har der været udskiftning, og kort før sommeren kunne hotellet fortælle, at den nye køkkenchef var den 36-årige Jack Cramer.

- Jack Cramer er interessant i serien, fordi han er helt nystartet. Han står med et stort ansvar - og der er kæmpe ambitioner. Vi følger ham blandt andet på den berømte onsdag i uge 29, siger Niels Gorm Andersen fra TV2 Nord.

 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Bag kameraet

Reportageserien fokuserer på bestemte mærkedage på Ruths Hotel - blandt andet juleaften, hvor man kan købe et gourmetophold.

- Hvis jeg selv havde købt sådan et ophold, og der så stod et kamerahold og filmede, ville jeg nok være træt af det. Men hotellet havde meddelt, at vi ville være der, og det fungerede rigtig godt - der var overraskende få, der protesterede, siger Niels Gorm Andersen, der er reporter på serien.

Efter julemiddagen gik folk på værelserne - gerne med cognac og kaffe - for at udveksle gaver. 

- Og så kunne vi heldigvis nå hjem og holde jul med vores familier, siger Niels Gorm Andersen.

Juleafsnittet sendes i november.

"Ruths Hotel" har premiere på TV2 onsdag 9. oktober klokken 20.50 og på TV2 Play.

TV2 Nord producerer reportageserien.
TV2 Nord producerer reportageserien.
 
 
Foto: Thomas Kollerup
 
 
Foto: Thomas Kollerup
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
 
 
Foto: Thomas Kollerup
Udstyret er klar.
Udstyret er klar.
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
 
 
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

 


Seneste nyt

fra Nordjylland