Se op - der kommer en helikopter

Foto: Torben Hedemose (Arkiv)

Foto: Beredskabsstyrelsen

1 af 2

Fra i dag og frem til og med fredag vil en af flyvevåbnets helikoptere flyve i parallelle linjer over udvalgte områder i Jylland. Det sker som et led i uddannelsen af Beredskabsstyrelsens nukleare luftbårne måleberedskab.

Helikopterflyvningerne kan give anledning til støjgener, skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Der er udvalgt fem områder, som vil blive overfløjet. Rækkefølgen afhænger af vejr- og vindforhold. I tilfælde af dårligt vejr i alle områderne vil flyvningen blive aflyst.

Brug piletasterne under billedet til at se, hvor der flyves

Overflyvningen sker som led i uddannelsen af mandskab til Beredskabsstyrelsens nukleare luftbårne måleberedskab, der skal trænes i at anvende særligt følsomt specialudstyr, der kan måle radioaktiv gammastråling ved jordoverfladen.

Det luftbårne måleberedskab er en mobil del af Beredskabsstyrelsens nukleare måleberedskab, som er etableret for at registrere og kortlægge en eventuel radioaktiv forurening af dansk jord. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en ulykke på et kernekraftværk i et af vores nabolande.

Beredskabsstyrelsens landsdækkende målestationer er døgnovervågede.

Flere nyheder fra TV2 Nord