Se video: Frederikshavnere skaber overskrifter langt ud over landegrænser

TV2 Nord har i anledning af Frederikshavns købstadsjubilæum kigget nærmere på to af de store skikkelser, som byen har fostret - personer, der har formået at skabe overskrifter langt ud over landets grænser.

Den internationalt kendte, nu afdøde modeskaber Erik Mortensen er født i Frederikshavn. Det er den store fodboldspiller, afdøde Harald Nielsen, kendt som "Guld-Harald", også. Guld-Harald begyndte sin fodboldkarriere  i Frederikshavn, siden tog den fart, og han blev kendt langt ud over såvel kommune- som landegrænser som verdens dyreste fodboldspiller, da han tilbage i 1967 blev solgt til Inter for seks millioner danske kroner.

Det er dog modeskaberen Erik Mortensen, der står hoteldirektør Camilla Frost nærmest. Hun viser gerne frem i kælderen af Hotel Jutlandia, hvor der er en særlig Erik Mortensen suite. For selv om det er 20 år siden, Erik Mortensen døde, så lever minderne om ham stadig.

For når han var i Frederikshavn, så boede han altid på Hotel Jutlandia, som er et familiedrevet hotel gennem generationer. Således har nuværende hoteldirektør Camilla Frost mange tidlige minder fra den kendte frederikshavner, der drog til Paris for at ende med at blive en af verdens førende designere i modehuset Balmain.

- Jeg kan bare huske, det var helt fantastisk, når han kom, alt hans parfume, hans gaver, hans humor og han var yderst sympatisk, fortæller Camilla Frost. 

Hun husker tydeligt de mange besøg af den kendte frederikshavner, Erik Mortensen, og han var med til at give kulør på hverdagen i Frederikshavn.

- Han var god til at trække Paris med hjem til lille Frederikshavn. Der gik et sus gennem os, når vi så haute couturen, det var stort, at det kom til Frederikshavn, fortæller Camilla Frost.

En af de andre store frederiskhavnere, Harald Nielsen, har sat sine tydelige spor for eftertiden ved Arena Nord i Frederikshavn. Her pryder han i form af en 2,5 meter høj bronzestatue området foran.

Inden for er direktør for Arena Nord Per Malmberg ikke i tvivl om Guld-Haralds betydning for byen:

- Han er en af dem, der har vist, hvad der kan lade sig gøre, når man er fra Frederikshavn. Hvis man vil, sætter sig nogle mål og har vilje, så kan alt lade sig gøre, siger Per Malmberg.

 

 


FREDERIKSHAVN 200 ÅR

default_thumb

play Frederikshavns borgmester: Jeg er så stolt

250918 frede2

play Tillykke: Her er jubilæumssangen til Frederikshavn

default_thumb

play Liv byder velkommen ombord på skoleskibet Danmark

Kronprinsen på Pikkerbakken

Kronprinsen indviede udsigtsplatform og skrev på kongestenen

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland