Se video: Rikke Karlsson taler ud efter 11 timers afhøring

Foto: TV2/Nord

Hun er netop landet i Danmark efter 11 timers afhøring i sagen om MELD-svindel. Mandag tager hun tilbage for at underskrive referatet fra afhøringen.

Onsdag blev Rikke Karlsson afhørt i 11 stive timer, og torsdag aften tog hun direkte fra lufthavnen til TV2 Nord. Længere nede i artiklen kan du se og høre interviewet med hende.

- Det var frygteligt dejligt at få lov til at blvie hørt. Jeg har ventet i næsten 1,5 år på at blive hørt omkring den her historie. Men 11 timer er lang tid – selv for mig, fortæller hun blandt andet.

Hun var indkaldt hos EU's antisvindel-enhed, OLAF. Her fik hun mulighed for at give sin forklaring i sagen om Morten Messerschmidts parti MELD, som har misbrugt støttekroner fra EU.

- Det har været ganske enkelt for mig, hvad jeg skulle foretage mig. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det altid har været nemt.

Sagen har nu kostet Morten Messerschmidt jobbet, og den har fået DF til at  sige, at de vil tilbagebetale flere hundredtusinde kroner til EU.

- Jeg har ikke noget i mod folk kalder mig en forvirret pige fra Rebild. Det bider ikke på mig. Det er jeg uberørt af. Jeg var faktisk mere ked af, at man talte så meget om, at det var det, jeg var blevet kaldt. I stedet for at forholde sig til, hvad sagen handlede om.

Rikke Karlsson skal til Bruxelles igen mandag for at underskrive referaterne fra afhøringen. Noget hun selv valgte at udskyde.

- Det kunne jeg ikke klare på samme dag.

Se interviewet her:

04:51

Europaparlamentarikeren Rikke Karlsson blev onsdag afhørt i 11 timer om sivndel i de to fonde MELD og Feld.

Luk video

 

 

Har du et godt tip?