Sejre i de nordjyske 1. divisionsklubber

Foto: Tv2nord.dk

Både Vendsyssel FF og Hobro IK tog hver tre point i søndagens kampe i 1. division.

Vendsyssel FF kæmpede sig på udebane til tre point i sejren over Næstved BK med cifrene 3-1. En ellers besværet første halvleg blev vendt til dominans og en sikker sejr for Vendsyssel.

Målscorerne fra Vendsyssel blev Jens-Kristian Sørensen, Mads Greve og Washington Brandão.

Også Hobro IK tog tre point i dagens kamp mod Nykøbing FC. Hobro IK havde chance efter chance i dagens opgør, men Anders Holvad stod for kampens eneste mål med scoringen i 79. minut.

Tidligere i kampen måtte Hobros Babajide Ogunbiyi nemlig se sin scoring annulleret, da han ellers fik bolden i nettet efter et kvarters spil.

Har du et godt tip?