Sejre til begge Hjørring-hold

Både Fortuna Hjørring og Vendsyssel FF fik fuld gevinst, da de var på udebanetur søndag.

Fodboldkvinderne fra Fortuna Hjørring holder fast i førstepladsen i 3F Ligaen, efter at holdet søndag vandt 2-0 på udebane over OB.

Det var Camilla Kur, der sikrede sejren for nordjyderne med to scoringer i anden halvleg.

Og Hjørrings bedste fodboldherrer, Vendsyssel FF, var på udebanetur og fik tre point med hjem fra Silkeborg, hvor hjørringenserne vandt 2-1.

Alle tre scorigner faldt inden for et kvarter i anden halvleg. Først bragte Christian Overby Vendsyssel foran, inden Morten beck Andersen udlignede for hjemmeholdet.

Efter 65 minutter blev Alexander Ludwig matchvinder for Vendsyssel FF med sin scoring til 2-1.

Vendsyssel FF er dermed nummer syv i 1. division, som fortsat toppes af Hobro.


Seneste nyt

fra Nordjylland