Seks Fortuna-spillere på banen til landskamp

Foto: Pressefoto - Fortuna Hjørring

Fire spillere til det danske landshold og to til det finske, sådan er fordelingen af Fortunaspillerne, når der tirsdag spilles landskamp mellem Danmark og Finland.

Til dagligt spiller de i Fortunas grønne trøje, men på tirsdag skal seks spillere mødes, når Danmark skal spille mod Finland i landskampen i Slagelse. 

I den danske landsholdstrup er det Luna Gewitz, Frederikke Thøgersen, Sarah Dyrehauge og Camilla Kur, der skal på banen og for Finland skal de fire danskere kæmpe mod deres klubkammerater Nora Heroum og Tuija Hyyrynen. 

Læs også Fortuna mødte overmagten: Forlader Champions League efter flotte nederlag

Fortuna Hjørring-spillerne har i den seneste tid varmet op til landskampen sammen i blandt andet storkampen i UEFA Womens Champions League, hvor de mødte Manchester City og i den danske pokalturnerings semifinale mod Brøndby. 

Den danske landsholdstrup består i øvrigt af Line S. Jensen, Nadia Nadim og Janni Arnth, der alle er tidligere Fortuna-spillere.

Læs også Tre Fortuna-spillere på U19-landsholdet

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord