Seks krydstogtsskibe til Aalborg

Aalborg den største anløbsby for krydstogtsskibe i provinsen i 2009

Intet mindre end seks krydstogtsskibe besøger Aalborg i 2009.

Det er det største antal i provinsen. Tallet er også bemærkelsesværdigt i forhold til de seneste år, hvor antallet af krydstogtsanløb har været på lavt blus i Aalborg.

De mange krydstogtsskibe lægger til i netop Aalborg på grund af havnens beliggenhed i forhold til Baltikum, der er populært krydstogtsmål. At netop Aalborg får så mange krydstogtsturister er der en helt naturlig grund til.

- Havnen ligger meget centralt i byen, og så har vi et 'scenic sailery', der er en meget smuk indsejling til havnen her i Aalborg, siger Salgs- og Marketingschef for Aalborg Havn, Ole Brøndum til TV2/Nord.

Derudover har skibene i Aalborg aldrig problemer med anløb, fordi der er en god dybde i havnebassinet.

De mange turister vil for det første skabe stor aktivitet i havneområdet, men forventes også at bevæge sig ind i selve byen. Krydstogtsanløbene bliver altså også en økonomisk gevinst for både Aalborg Havn og det lokale handelsliv.

Fire af skibene kommer fra England, et fra Tyskland, mens det sidste anløb endnu ikke er faldet helt på plads.


Seneste nyt

fra Nordjylland