Seks måneder bag tremmer for røverier

22-årig røver fra Hjørring blev fredag formiddag dømt til seks måneder i fængsel. Røverierne blev begået for en uge siden

Ved grundlovsforhøret fredag formiddag fortalte den 22-årige at det var en narkogæld på 10.000 der fik ham til at begå de to røverier.

Søndag aften var det en pølsevogn på Polden i Hjørring, der blev røvet. Udbyttet var her kun 600 kroner.
Tre dage senere var den gal igen.
Her truede den 22-årige ekspedienten i Blockbuster, i Østergade, med en lommekniv og fik 2000 kroner med derfra.

Den 22-årige indrømmede begge røverier og fik så dommen på seks måneders fængsel.


Seneste nyt

fra Nordjylland