Seks taget i færdselskontrol

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

Fire spritbilister og to narkopåvirkede personer blev i nat taget i en færdselskontrol i Nordjylland.

I denne uge har politiet landet over øget fokus på at fange spritbilister. I nat blev resultatet i Nordjylland, at politiet tog i alt fire spritbilister og to bilister, der var narkopåvirkede.

Halvdelen af dem blev taget i Jerslev, mens en blev taget i Nørager, en i Mariager og en i Aalborg.

- Resultatet af spritkontrollen er selvfølgelig fire for mange, men tallet var ikke så højt som forventet. Vi har altid fokus på promillekørsel, og det stopper selvfølgelig ikke bare fordi kampagnen stopper, siger vagtchef Jan Stagsted fra Nordjyllands Politi.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord