Selskab tiltalt for fusk

Voldsom anklage mod Venstre borgmesterkandidat Tina French Nielsens landbrugsselskab.

Det landbrug, som Tina French Nielsen er medejer af, er blevet anklaget i en sag om overproduktion. En voldsom anklage, som formentlig kan koste borgmesterkandidaten 1.3 millioner kroner i bøde plus konfiskation på hele fem millioner kroner.

- Anklagen er kommet, mens vi har været på ferie, og anklageskriftet er voldsomt, lyder det ifølge et internt notat fra Tina French Nielsen.

Det er landbruget, Viderupgaard A/S, som borgmesterkandidaten er medejer af. Og hun slår fast i den interne mail, at det er selskabet og ingen enkelt personer, der er anklaget.

Tina French Nielsen skriver i den interne mail, at hun selvfølgelig beklager dybt, hvis det selskab, hun er medejer af, har gjort noget forkert.

- Jeg vil blive meget ked af det, hvis det viser sig, at det er tilfældet, skriver hun.

Det er Tina French Nielsens bror, der i det daglige står for driften af Viderupgaard A/S, der er et landbrug med malkekøer.


Seneste nyt

fra Nordjylland