Hobro fik uafgjort: Selvmål og et reddet straffe tegnede kampen

I søndagens tidlige kamp i Superligaen fik Hobro kæmpet sig til et point imod SønderjyskE.

På trods af selvmål og et straffe i overtiden, lykkedes det Hobro at sætte et enkelt point ind på kontoen efter dagens hjemmekamp mod SønderjyskE.

Hobro´s Mathias Haarup kom først på tavlen. Uheldigvis for ham, blev han noteret for et selvmål kort før pausen. Scoringen kom i forbindelse med et hjørnespark til SønderjyskE, som først blev headed på overliggeren af SønderjyskE´s Eggert Jonsson, hvorefter bolden sprang tilbage og ramte Mathias Haarup, som dermed blev noteret for et kedeligt selvmål.

Hobro fik reduceret i anden halvleg. Her var det Pål Alexander Kirkevold der formåede at sno bolden i maskerne på et direkte frispark.

Det blev kampens sidste scoring, selvom SønderjyskE blev tildelt et straffespark i overtiden. Målmand Jesper rask læste Mads Albæk rigtigt, og reddede både straffe og Hobro´s ene point.

Efter dagens kamp har Hobro nu 12 point efter 10 kampe, og indtager en foreløbig 9. plads i Superligaen.


Seneste nyt

fra Nordjylland