Is sendte fragtskib på omvej

Foto: TV2/Nord

Isen var for tyk i farvandet mellem Læsø og Sæby, og et fragskib måtte sejle en noget længere rute.

Et fragtskib, der ville sejle fra syd og igennem farvandet mellem Læsø og Sæby fik i nat problemer på grund af den tykke is. Det oplyser statsvagten fra Søværnets Operative Kommando.

Skibets motor var ikke stærk nok til at sejle igennem isen, og derfor blev det af Søværnets Operative Kommando rådet til at tage en anden - og en noget længere rute. I stedet skulle fragtskibet sejle syd om Læsø i farvandet, der afgrænser til Anholt.

Har du et godt tip?