Sensation: Kæmpe tuneventyr på vej til Nordjylland

To lystfiskere har fanget en tunfisk på over 400 kilo uden for Skagen, hvor der lige nu er stimevis af dem.

Lystfiskerne er ovenud lykkelige. I denne uge er drømmen om en tilbagevendende tunfiskeriindustri nemlig kommet inden for rækkevidde.

Den første tun, der er fanget i Danmark de sidste mange år, blev nemlig fanget uden for Skagen i mandags af to lystfiskere. Og det var ikke en lille en af slagsen. Tunfisken blev vurderet til at veje over 400 kilo.

Den gigantiske blåfinnede tun på omkring 303 centimeter, blev sat ud i vandet igen, da det er ulovligt at fange tunfisk i Danmark. Derfor er de to lystfiskere også anonyme.

quote Vi sejlede ud fra Skagen Havn tirsdag, og allerede efter ni sømil så vi de første to tun springe op. I løbet af dagen så vi omkring 200. Det er kæmpe stort.

Fisker, Claus Sørensen.

Det er ikke første gang i år, der er set tunfisk ved Skagerrak, og faktisk kan man lige nu se dem i svømme i kæmpe stimer. Det overrasker ikke formanden for Danmarks Fiskeriforening.

- Jeg har hørt rygter om, at der er rigtig mange tun at se i Skagerrak og ved Kattegat. Der har været tendens til, at der de seneste år, er kommet flere tun til på denne tid af året – også i dansk farvande, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Tilbage i 50’erne og 60’erne var fiskeindustrien efter disse kæmpefisk stor, og lystfiskerne håber nu på, at denne tid genoplives. Ifølge Svend-Erik Andersen er det for tidligt at sige nu, om det kan blive en realitet.

- Det er svært at sige, hvad det vil betyde for den danske fiskeindustri. Vi må se, hvordan udviklingen går, og se, om der bliver basis for fiskeri, eller om det er en enkeltstående begivenhed, Svend-Erik Andersen.

Hos marine og fiskebutikken, Fiskekortet, i Frederikshavn er ejeren Claus Sørensen meget begejstret for nyheden, og han ser det som et eventyr, der er på vej til Danmark. Han fanger selv tun i Kroatien, og har i løbet af denne uge været ude på havet i Skagerrak og se stimerne af tunfisk. 

Herunder kan du se et udsnit af de mange tunfisk. Klippet er optaget ca. 20 sømil fra Skagen af Uffe Nielsen og Peter Gundersen.

- Vi sejlede ud fra Skagen Havn tirsdag, og allerede efter ni sømil så vi de første to tun springe op. I løbet af dagen så vi omkring 200. Det er kæmpe stort, siger Claus Sørensen.

Ifølge fiskeentusiasten Claus Sørensen er de mange tunfisk kommet tilbage til Danmark efter 70 år, fordi bestanddelen af makrel, som er tunfiskens føde, er steget i det danske farvande. Derudover drivgarnfiskeri ulovligt for fem år siden, og det har gjort, at der er kommet flere tun.

Nu arbejder han sammen med DTU Aqua på at få en kvote i Danmark, så man kan få lov til at fange tunen. Hvis det bliver muligt, er han overbevist om, at turismen i omkring Skagen vil stige markant i tunsæsonen, som er fra slut august til start oktober.  


Seneste nyt

fra Nordjylland