Serie-tyv på spil i Pandrup

En tyv har været på spil i tre forskellige villaer i Pandrup. Politiet kæder de tre indbrud sammen.

Nordjyllands Politi er ikke i tvivl om, at det er den samme tyv, der har været på spil i en mindre serie indbrud i villaer i Pandrup.

I tiden mellem den 24. og 27. februar blev der begået indbrud i en villa på Ingemannsvej i Pandrup. Tyven kom ind ved at bryde terrassedøren op med en skruetrækker. I huset blev der stjålet en Playstation 3 samt diverse smykker.

I tiden mellem den 25. og 27. februar blev der begået indbrud i en villa på Havrevænget ligeledes i Pandrup. Her blev et vindue opbrudt med et koben. I huset blev der stjålet en bærbar computer.

I tiden mellem den 20. og 27. februar blev der begået indbrud i en villa på Isaksvej i Pandrup. Tyven aflistede en rude i terrassedøren. I huset blev der stjålet en bærbar computer.


Seneste nyt

fra Nordjylland