Sex kræver samtykke

Christian Roar Pedersen - sognepræst, Hals. Foto: Mick Anderson. Foto: Mick Anderson

Christian Roar Pedersen mener, at vi skal gøre op med den kultur, der betyder, at der ofte sættes spørgsmålstegn ved, om kvinder har sagt tydeligt nok fra over for voldtægt.

I Danmark er det forbudt for firmaer at sende dig en mail, uden du har sagt ja til det. Til gengæld må du som privatperson gerne have sex med et andet menneske, uden at hun har sagt ja eller givet sit samtykke til det. 
Det sætter Amnesty International fokus på med demonstrationer, blandt andet i Aalborg, søndag 25. november.
 
Som voldtægtslovgivningen er i øjeblikket, skal en person aktivt have sagt fra eller gjort modstand for, at der er tale om voldtægt. Det er et forrykt og forældet udgangspunkt. Af flere grunde.
 
For det første ved vi i dag fra forskningen, at det er en helt almindelig reaktion for voldtægtsofre at fryse i situationen. Ligesom flugt og kamp er almindelige reaktionsmønstre. På forhånd kan vi ikke vide, hvordan vi vil reagere. Det kommer instinktivt. Alene af den grund giver den nuværende lovgivning ikke mening. Der er en stor procentdel af ofrene, der ikke kan sige fra. Ikke fordi de ikke vil, men fordi deres krop og sind lukker ned.
 
Udgangspunktet, når to personer er sammen, må være samtykke. På den måde undgår vi at lægge skyld og skam over på ofrene for helt naturlige reaktioner.
 
Forskruet mandekultur
For det andet skal vi have gjort op med en forskruet mandekultur, der siger, at kvinder jo inderst inde godt vil. De spiller bare kostbare. Der skal presses på og overskrides grænser. Denne tankegang ligger helt tydeligt bag den nuværende lovgivning om voldtægt. Med mindre hun giver dig en lussing, skal du bare klø på. Vi lever ellers i et samfund, hvor vi er stolte af ligestillingen mellem kønnene. Der skal to til tango - og to til sex. Med samtykke som udgangspunkt vil lovgivningen afspejle, den ligeværdighed vi ellers omgås med i vores samfund.
 
Hvis man er i tvivl om, hvilken mandekultur, jeg vil ændre, kan man bare læse kommentarsporet til nyhedernes omtaler af voldtægter. Da en ung kvinde for nylig på tv fortalte med dirrende stemme , at hun havde været udsat for en gruppevoldtægt på Roskilde Festival, lød en af kommentarerne på facebook: “Der fik hun sine 15 minutters berømmelse”.
 
Spørg hvis du er i tvivl!
Nu har jeg fulgt debatten gennem flere år, og der er et par indvendinger, der altid går igen, når mænd kommenterer en ændring af voldtægtslovgivningen til samtykke. Hvordan skal det foregå i praksis? Hvordan ved vi, at der er tale om samtykke? Vi lader den lige stå et øjeblik! Ja, undskyld udtrykket. Ud fra de mange kommentarer af denne karakter kan vi konkludere, at der er mange mænd, der er i tvivl, om den anden rent faktisk vil have sex og dermed har givet samtykke til det. Det er mildest talt tankevækkende! Samtykke behøver ikke være en underskrevet kontrakt, det kan komme til udtryk på andre måder. Hvis du er i tvivl - som mange åbenbart er - så spørg! Det kan ikke være så svært. Hvis hun græder, ryster eller har et skræmt blik i øjnene, er det nok et tegn på, at noget er galt. Spørg! Tal sammen.
 
En lov, der tager udgangspunkt i samtykke, vil fremme den vigtige debat om, hvordan vi ved, at den anden faktisk vil være seksuelt sammen med os.

Myten om falske anmeldelser
En anden genganger i voldtægtsdebatten er, at mange kvinder fortryder dagen efter og anmelder manden falskt. Måske for at hævne sig. Det er en myte. Ifølge Det kriminalpræventive Råd er der ikke flere falske anmeldelser, når det gælder voldtægt, end der er ved andre forbrydelser. Er det fordi mændene er i tvivl om samtykket, at de er de bange for dagen efter at få en sag på halsen? Er det derfor de gentager denne myte?
 
Vi har brug for at diskutere disse ting og få det hele frem i lyset. Det kriminalpræventive Råd anslår at 5.100 kvinder voldtages eller bliver forsøgt voldtaget hvert år. Det er flere, end der bor i Hals og Hou, hvor jeg er præst! Vi har et kæmpe problem som samfund. Heldigvis er politikerne ved at vågne op, men vi bliver nødt til at påvirke dem. Søndag 25. november arrangerer Amnesty som nævnt demonstrationer for en samtykkelovgivning i Aalborg og tre andre danske byer. Det sker under mottoet “Let’s talk about yes” - “Lad os tale om ja.”
 
Ja, lad os det! Lad os tale om grænser, samtykke og lad os frem for alt passe godt på hinanden. Lovgivning alene gør det ikke, men den kan være med til at ændre en kultur. Og til jer, der har været udsat for et seksuelt overgreb og har ar på sjælen: Husk det er aldrig din skyld.

OM BLOGGEREN

Christian Roar Pedersen er sognepræst, debattør og foredragsholder. Han er en mand, der kan lide at gå i kjole og tænke over livet. Mødet med andre mennesker over en kop kaffe til en fortrolig samtale er afgørende for ham. Christian er migrant fra Fyn, men er efter 11 år blevet delvist accepteret i Nordjylland. Han blogger om livet, kærligheden og meningen med det hele.

Flere nyheder fra TV2 Nord