TV2 Nord

Sex-overgreb skal spottes hurtigere

I fem år blev en nu 11-årig dreng misbrugt seksuelt af sin mor og hendes kæreste. Overgrebene fortsatte selv om drengen var i familiepleje. En lektor mener kommunerne skal reagere hurtigere.

Selv om den 11-årige dreng i 2004 blev fjernet fra sin mor, havde Aalborg Kommune ingen mistanke og at han var udsat for grove seksuelle overgreb. Lektor i kriminologi Beth Nielsen mener, at kommunerne bør være bedre til at spotte udsatte børn.

- Jeg ser for mange sager, hvor det lykkedes forældrene at mishandle deres børn, selv om de sociale myndigheder er klar over, at der er noget, som går galt, siger lektor i kriminologi Beth Nielsen.

Aalborg Kommune har tidligere fået kritik for at handle for sent i den såkaldte stadiondrabssag og seneste i en sag fra Mou, hvor kommunen ikke hurtigt nok skred ind og tvangsfjernede en 13-årig pige, som blev mishandlet af sine forældre. I den aktuelle sag fra Nørresundby fandt overgrebene sted i en periode på fem år. Her handlede kommunen hurtigt, da man første gang i januar 2008 fik kendskab til overgrebene.

- Jeg tror ikke, at nogen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at der fandt seksuelle overgreb sted, og der var ingenting hos drengen, som indikerede, at det forholdt sig sådan, siger Socialrådmand Mai-Britt Iversen fra Aalborg Kommune, som dermed afviser, at Aalborg Kommune har handlet forkert i sagen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord