SF vil have medlem smidt ud

00:37

Foto: TV2/Nord

1 af 2

SF's regionsbestyrelse i Nordjylland vil angiveligt have regionsrådsmedlem Bente Lauridsen ekskluderet fra partiet.

Spidskandidat for SF til regionsrådsvalget i november Bente Lauridsen er upopulær hos regionsbestyrelsen, der nu har bedt landsledelsen undersøge, om Bente Lauridsen kan smides ud af partiet, fordi hun ifølge regionsbestyrelsen er til skade for partiet.

Bente Lauridsen bekræfter overfor TV2/Nord, at der kører en sag, men har ikke yderligere kommentarer, før sagen er afsluttet.

Kritikken fra regionsbestyrelsen går på, at Bente Lauridsen op til valget optrådte på en måde, der forringede partiets muligheder i forbindelse med den efterfølgende konstituering.

En eksklusion fra partiet skal godkendes af landsledelsen, der endnu ikke har taget stilling til, om Bente Lauridsen fremover skal være en del af partiet.

Bente Lauridsen blev forud for valget valgt som spidskandidat for SF, men da Lene Linnemann fik flere personlige stemmer, blev hun gjort til gruppeformand.

Flere nyheder fra TV2 Nord