SFO'en afskaffes: Skolebørn sendes i børnehave

Hjørring Kommunes afskaffelse af SFO'en sender skolebørn tilbage i børnehaven. Se på hvilke skoler, det sker.

Hjørring Kommune afskaffer per 1. august kommunens SFO'er og erstatter pasningstilbuddet med et dagtilbud på skoler og i børnehaver.

Tilbuddet er til skoleelever fra 0. til 3. klassetrin og skal skabe "de bedste rammer for, at elever kan opleve en sammenhængende og attraktiv skoledag."

De flotte ord til trods er det nye tilbud dog blevet mødt med stor skepsis og en undersøgelse lavet af Epinion for BUPl viser at over halvdelen af de adspurgte forældre er enten utrygge eller meget utrygge ved det nye pasningstilbud.

Ændringen er dog en realitet og mandag har Hjørring Kommune meldt ud hvor pasningstilbuddet vil være på skolen og hvor børnene skal passes i børnehaven med de mindre børn. Fordelingen er som følger:

Hele pasningstilbuddet på skolen:

  • Tårs Skole
  • Bagterpskolen
  • Holmegårdsskolen
  • Højene Skole
  • Muldbjergskolen
  • Sindal Undervisningssted
  • Bindslev Undervisningssted
  • Vrå Undervisningssted
  • Hirtshals Undervisningssted
  • Løkken Undervisningssted

Morgenpasning på skolen og eftermiddagspasning i børnehaven:

  • Lundergårdskolen
  • Lendum Undervisningssted
  • Tornby Undervisningssted

Hele pasningstilbuddet placeres i børnehaven

  • Tversted Undervisningssted
  • Horne Undervisningssted
  • Hundelev Undervisningssted

Seneste nyt

fra Nordjylland