Sidste dag: Sådan lukkes Nibe Festival

De festlige dage i Skalskoven lakker mod enden, og festen bliver lukket af nogle af de store navne indenfor dansk rock.

Tre dage med musik i Skalskoven er der gået. Solen er så småt stået op over festivalpladsen og byder velkommen til den sidste dag ved dette års udgave af Nibe Festival. 

Musikprogrammet byder denne solrige lørdag på nogle af de bedste Danmark kan byde på af rockmusik. Klokken 18.30 går Magtens Korridorer på Store Scene. De bliver efterfulgt af Mew, der har hits som "Special" og "The Zookeepers boy" på repertoiret. 

Klokken 00.30 er det så Carpark North, der går på den store scene som det sidste navn i denne omgang. 

Hvis man er mere til de mindre scener, så kan det nævnes at Rasmus Bjerg klokken 23.00 indtager den blå scene med sit anmelderroste John Mogensen hyldestshow. Her synger skuespilleren sange lavet af John Mogensen, ligesom han gjorde det i filmen om sangeren selv. 

Vejret skulle i følge TV2 Vejret igen vise sig fra sin solrige side. Ud på eftermiddagen er der dog risiko for, at enkelte skyer vil trække indover Skalskoven, men temperaturerne holder sig omkring de 20 grader. 

 
 
Foto: Aina González / Seerbillede

Seneste nyt

fra Nordjylland