Siemens Windpower fyrer 120

Siemens Windpower i Aalborg fyrer 120 medarbejdere. Produktionen skal reduceres med 20 procent, og det kommer til at koste medarbejdere.

Produktionen skal tilpasses markedet, og det medfører en reduktion på 20 procent. Siemens Windpower i Aalborg har omkring 600 timelønnede ansatte, og det betyder dermed en fyringsseddel til 120 medarbejdere.

- Der er selvfølgelig en meget trykket stemning her, og det er ikke sjovt at have en fyringsrunde hængende over hovedet uden at vide, hvem der skal fyres. Vi forhandler videre i næste uge og forventer at have navnene på de fyrede i starten af næste uge, siger tillidsmand på Siemens Windpower i Aalborg Thor Willy Petersen til TV2/NORD.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord