Sigtede for drab i Skagen varetægtfængsles en måned mere

De fire sigtede i drabet på en 20-årig i Skagen er nu blevet varetægtsfængslet yderligere en måned.

Fire mænd på 19, 27, 28 og 41 år har nu fået forlænget deres varetægtsfængsling med en måned.

Mændene på 27, 28 og 41 år har accepteret varetægtsfængslingen. Den 19-årige har kæret afgørelsen. 

De er alle fire sigtede for i forening om aftenen den 16. januar 2017 at have stukket en 20-årig flere gange i en lejlighed på Skagavej i Skagen. Manden blev fundet livløs om aftenen. Som følge af overfaldet pådrog han sig et kraniebrud og i to dage svævede han mellem liv og død, før han afgik ved døden på sygehuset. 

I første omgang blev de fængslede sigtet for forsøg på manddrab, men da den 20-årige senere omkom af sine skader, blev det en drabssag. 


Seneste nyt

fra Nordjylland