Sigtes ikke for røveri

Den 55-årige mand, der stak ud efter ejeren af Saltum Atuohandel mandag formiddag sigtes ikke for røveri

Under et indbrud overraskede ejeren af autohandlen den 55-årige, som stak ud efter ejeren med en skruetrækker. Derfor var det muligt, at indbrudstyven ville blive sigtet for væbnet røveri, men det undgår han, da han ikke havde noget udbytte af indbruddet.

Dermed kan han heller ikke dømmes for væbnet røveri, som ellers ville medføre en langt alvorligere straffeudmåling.

Den 55-årige mand fra Esbjerg havde været på indbrudstogt i det nordjyske. Han blev anholdt ved Hobro i en bil, som han havde stjålet i Elling. Derudover har han indrømmet to indbrud på havnen i Strandby.

Efter sigtelser for vold, indbrud og biltyveri blev manden løsladt.


Seneste nyt

fra Nordjylland