Sigtet for drabsforsøg er løsladt

En kvinde blev i nat forsøgt kvalt af sin tidligere samlever. Manden blev sigtet for drabsforsøg og løsladt.

Manden dukkede tog kvælertag på kvinden på hendes bopæl i Manstrup ved Fjerritslev.
Hun fik ringet til politiet, hvorefter manden blev anholdt.

En undersøgelse hos lægen har imidlertid ikke kunnet bekræfte, at kvinden var i livsfare. Derfor er manden nu løsladt. Han er dog fortsat sigtet for drabsforsøg. Det er nu op til statsadvokaten at afgøre, om sigtelsen eventuelt skal frafaldes.

Parret, der er i fyrrerne er i forvejen kendt af politiet.

Flere nyheder fra TV2 Nord