Sigtet for grov chikane af 13-årig pige

Hjørring Politi har anholdt og sigtet lokal mand for grov graffiti-chikane mod en 13-årig pige og hendes familie.

Siden december har en mand fra Hjørring Kommune krænket og truet en 13-årig pige. Han er nu anholdt og sigtet af Hjørring Lokalpoliti.

- Det er et gennembrud i sagen, siger vicepolitikommisær Peter Skovbak fra Hjørring Lokalpoliti til TV2/Nord.

I alt er manden sigtet for overtrædelse af to blufærdighedskrænkelser, fire trusler mod pigens familie, et tyveri samt elleve hærværk i form af graffiti.

Gerningsmanden har skrevet pigens navn sammen med forskellige seksuelle udsagn. Blandt andet på familiens eget hus på Frilandsvej, på et nærtliggende hus, på et plankeværk på pigens skolevej, på hendes skole, Muldbjergskolen, og på flere andre bygninger på Skolevangen. Desuden har han også lavet graffiti på parkeringspladsen ved SuperBest på Frederikshavnsvej.

Du kan se TV2/Nords tidligere indslag om sagen her


Seneste nyt

fra Nordjylland