Sikkerhed vandt over julestemning: Nu er juletræet fældet

Tirsdag formiddag var det for alvor slut med julestemning på Hirtshalsmotorvejen. De meget omtalte juletræer blev fældet – de forstyrrer nemlig bilisterne, mener Vejdirektoratet.

To grantræer i midterrabatten på E39 ved Bjergby har indtil nu spredt julestemning på motorvejen, men nu er det slut. Tirsdag formiddag blev træerne fældet.

Det er Vejdirektoratet, som har besluttet at fjerne træerne – de mener nemlig, at de er til fare for trafikanternes sikkerhed.

- Vi har fældet træerne af tre grunde. For det første så er det farligt at pynte et træ, der står ude midt på en motorvej, siger Ivar Sande, afdelingsleder i Vejdirektoratet og fortsætter med sit andet argument, som omhandler den store medieopmærksomhed, de pyntede grantræer har fået.

- Folk er begyndt at kigge efter træerne på vejen i stedet for at holde øjnene på trafikken og vejen, nogle bremser op for at se det – og man kan frygte, at andre vil stige ud af bilen for at tage billeder, og det går ikke af hensyn til trafiksikkerheden, siger han og fortsætter igen:

- Endelige – for det tredje, så kan vi frygte, at den her trend med at pynte træer på motorvejen kan brede sig, og det kan altså skabe farlige situationer i trafikken.

Flere af TV2 Nords facebookbrugere er meget utilfredse med Vejdiaktoratets beslutning om at fjerne træerne, og de kritiserer Vejdirektoratet for ikke at være i julestemning.

Blandt andet skriver Jette Brimer Riis:  

- Nå nu er det jo også bare blevet pyntet de sidste fem år. Så kommer det i medierne - dø dit skide træ. Det er der sgu ikke meget julestemning over.......

Og også Michael Jensen skriver:

- Hold nu kæft, hvor de går i små sko hos Vejdirektoratet. Helt ærligt, lad dog det træ stå, og lad folk have den glæde.

Spørger man Vejdirektoratet selv, er julestemning heller ikke det, de går mest op i:

- Det har de fuldstændig ret i. Hvis vi skal vælge mellem julehumør og trafiksikkerhed, så vælger vi trafiksikkerheden først, fastslår Iver Sander.

Det var Per Sønderby Pouls fra Beder, som var den første til at pynte et træ på E39 tilbage i 2013. Dengang havde han flere gange lagt mærke til det selvsåede grantræ på motorvejen og den jul for tre år siden besluttede han sig for, at det skulle pyntes.

I dag er træet væk, og det ærgrer da Per Sønderby Pouls.

- Jeg synes, det er synd, de har fældet træerne. I det mindste kunne de have ventet til efter jul – nu har de jo alligevel stået der så længe, siger Per Sønderby Pouls og fortsætter:

- Vi trænger til at få lidt kulør på tilværelsen, og hvis vi kan få det ved at pynte et juletræ på motorvejen 


Seneste nyt

fra Nordjylland