Sindal Bibliotek frigives tirsdag

Natten til lørdag hærgedes Sindal Bibliotek af en påsat brand. Politiet bruger tirsdagen til at gennemgå Sindal Bibliotek efter branden.

Politiets teknikere
Sindal Bibliotek vil tirsdag blive undersøgt af politiets teknikere.
Herefter vil biblioteket blive frigivet og kommunen vil kunne komme i gang med at rydde op efter branden lørdag nat.
Det oplyser Nordjyllands Politi i Hjørring til TV2/Nord.

20-årig fængslet
Den 20-årige mand, der lørdag blev fremstillet i grundlovsforhør, fængsledes i fire uger. Det skete for lukkede døre.
Umiddelbart inden, var han en tur på hospitalet, til observation for røgforgiftning.
Efter undersøgelsen vurderede lægen, at manden ikke havde lidt skade. Han var blevet anholdt, da han gik ud fra biblioteket, umiddelbart efter branden var opdaget.
Den unge mand er fra lokalområdet.

Omfattende brand
Branden var så omfattende, at Falck i Sindal tilkaldte assistance fra kollegerne i Hjørring for at slå flammerne ned.

Adskillige millioner
Politiet forventer, der er sket skader for millioner af kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland