Sindal bibliotek hærget af brand

Biblioteket i Sindal blev natten til lørdag hærget af en brand, der tilsyneladende er påsat.

Nordjyllands Politi oplyser, at en 20-årig mand kom ud fra biblioteket umiddelbart efter, at branden var opdaget. I første omgang blev han kørt med ambulance til hospitalet til observation for røgforgiftning, men politiet mistænker manden for at stukket ild på, så hans færden skal nu undersøges nærmere.

Branden var så omfattende, at Falck i Sindal tilkaldte assistance fra kollegerne i Hjørring for at slå flammerne ned.

Flere nyheder fra TV2 Nord