Sindal-ulykken: 10.000 kroner i bøde

02:38

Foto: TV2/Nord

1 af 2

39-årig idømt bøde og betinget frakendelse af kørekortet.

39-årige Lasse Burholt fra Frederikshavn blev torsdag ved Retten i Hjørring fundet skyldig i uagtsomt manddrab og er af retten blevet idømt 20 dagbøder på hver 500 kroner og en betinget frakendelse af sit kørekort i tre år. Lasse Burholt udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

Siden klokken 9 har retten og de mange tilhørere, der var mødt op i retten hørt forklaringer fra den tiltalte, moderen til de tre børn der mistede livet ved ulykken, flere vidner og en bilinspektør.

Lasse Burholt forklarede i retten, at den Citroen Berlingo, som moderen og de i alt fire børn befandt sig i, drejede lige ud foran ham og han erkendte, at han på turen flere gange havde sendt SMS-beskeder og talt i mobiltelefon. Han nægtede dog at hans opmærksomhed var på andet end vejen, da ulykken skete.

Moderen forklarede i retten, at hun inngen bil så, før hun drejede til venstre på Lendumvej, lige ud foran Lasse Burholt. Og om hvordan hun forgæves kæmpede for at redde sin 3-årige søn.

Flere nyheder fra TV2 Nord