Sjælden spurv spottet i Hirsthals

Den ekstremt sjældne sibiriske jernspurv er blevet spottet i Hirtshals. Nu valfarter fugleentusiaster til i håb om at få et glimt af fuglen.

På en knold i Hirthals står en flok på udkig.  De er der, fordi  der blev set en meget sjælden fugl i går, onsdag. Og den er der stadigvæk.

- Det er en sibirsk jernspurv, og den er også set for under en halv time siden, fortæller Kurt Prentow, der er såkaldt ''birder'' fra Hirtshals. Han står klar med kikkerten.

Fuglen burde slet ikke  være på disse kanter, så det er en lille sensation, at den er blæst denne vej.

- Den er så ekstremt sjælden. Før i år er den kun set én gang før i Danamrk -  nogensinde, fortæller Kurt Prentow.

Det lykkedes ikke TV2 Nords kamera at fange den lille jernspurv . Men ''birder'' Christian Andersen Jensen fangede billedet herunder til samlingen.

 

 
 

 

Kurt Prentow  arbejder lige i nærheden fra hvor fuglen blev spottet, og det gør det jo ganske nemt at dyrke sin hobby.

- Når den er så sjælden, at folk rejser flere hundrede kilometer for at se den, så er det da dejligt, at vi har den lige uden for døren.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland