Skagbo sigtet for sexovergreb

En ældre mand fra Skagen er sigtet for at have sexmisbrugt en pige gennem flere år. Det skriver Ekstra Bladet.

Nordjyden er sigtet for at have sexmisbrugt en pige, der har været gæst i huset, fordi hendes moster bor sammen med den sigtede mand.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre i onsdags, og politiet er derfor meget fåmælte i sagen.

Vicepolitikommissær ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen bekræfter dog, at der er tale om en sædelighedsforbrydelse, og at det næste retsmøde finder sted 10. juni.


Seneste nyt

fra Nordjylland