Skagen-sagen afgjort: Forældrepar idømt syv og otte års fængsel

03:55

Foto: Ib William Christensen

1 af 2

Parret var helt rolige under den kvarterlange oplæsning af dom og begrundelse. Moren fik idømt 8 år, mens stedfaren fik idømt 7 år.

Den 53-årige mor er dømt skyldige i seksuelle overgreb mod en 9 årig pige. Den 53 årige mor til pigen er idømt 8 års fængsel, mens den 52-årige stedfar fik idømt 7 års fængsel. Derudover skal dømte betale erstatning til den nu 10 årige pige på 100.000 kroner.

Det tog et kvarter at læse hele domsafsigelsen op. I mellemtiden sad de to dømte helt rolige. Dog brød den 53-årige mor sammen og græd på vej ud af retten. De dømte skal nu varetægtsfængsles.

Manden er dømt for flere tilfælde af samleje med pigen og for at have fået flere ukendte mænd til at have blandt andet samleje med pigen.

Kvinden er blandt andet dømt for at have medvirket til, at den 52-årige have samleje med pigen samt andre mindre seksuelle forhold mod pigen og for medvirken til at flere ukendte mænd havde samleje med pigen.

Kvinden er endvidere dømt for at have medvirket til, at en ukendt mand i 2001 havde samleje med en anden datter, da denne datter var ca. 10 år. Den dømte kvinde skal også betale erstatning på 30.000 kroner.

- Anklagemyndigheden er tilfreds med, at retten har været enig med os i, at der var grundlag for domfældelse, og at der er idømt langvarige frihedsstraffe, siger anklager Karina Skou fra Nordjyllands Politi.

Begge anker deres dom til landsretten. Forsvarer Søren Beckermann fortæller at der ankes, fordi det i forhold til andre lignende sager er en meget hård dom. Dog anker de dømte ikke varetægtsfængslingen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord