To Skagenhuse blandt de ti dyreste

På en liste over danmarkshistoriens dyreste sommerhuse, kommer huse fra Skagen ind som nummer fem og ti.

Vil man betale rigtig mange penge for et sommerhus, så er det en god idé at lede i Hornbæk i Nordsjælland. Her ligger danmarkshistoriens dyreste sommerhus, som i 2007 blev handlet for 36 millioner kroner. Yderligere fem Hornbæk-huse findes på listen over de ti dyreste sommerhushandler nogensinde i Danmark.

Det viser tal fra boligsiden.dk.

Men Nordjylland kan også være med. To Skagenhuse har sneget sig med på listen som nummer fem og ti. I 2008 blev 201 kvadratmeter luksussommerhus på Rævehulevej handlet for 22 millioner kroner, og samme år blev et andet sommerhus Rævehulevej solgt for 17,1 millioner kroner og kommer dermed ind på en tiendeplads på listen.

De ti dyreste sommerhushandler i danmarkshistorien løbet samlet set op i 237 millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland