Portræt:

Skattejægerne fra Tversted - der aldrig skulle bo i Nordjylland

De er kendt fra fjernsynet for deres øje for gamle ting, som de sælger fra Lykkegård i Tversted. Men det lå ikke i kortene for ægteparret Mads Ejlersen og Jens Guldsmed, at de skulle ende med at drive en antik-butik i Nordjylland.

Mads Ejlersen havde svoret, at han aldrig skulle bo i Nordjylland, på trods af at han trådte sine barnesko i noget så nordjysk som Sindal. Alligevel blev det ham, der hev ægtefællen Jens Guldsmed med til Lykkegård i Tversted. Det var et kald, han fik, om det kom fra oven, fra neden eller fra et sted indeni det ved han stadig ikke helt. Men han skulle bare bo på Lykkegård.

- Næsten hver eneste dag tænker jeg på, hvor glad jeg er for at bo heroppe. Det har ikke blegnet. Det har selvfølgelig også været med til at binde os sammen, da vi jo har bygget Lykkegård op sammen, siger Mads Ejlersen.

Det tog parret mange år at bygge Lykkegård op til det, den er i dag. Turister og besøgende vælter ind i de renoverede staldbygninger for at finde de skatte, som Mads og Jens har gravet frem fra lofter, kældre og andre gemmer rundt om i landet. De besøgende kommer også for at finde de to velkendte ansigter, som de så ofte har set på tv i DR-serien Skattejægerne og læst om i Ugebladet Hjemmets antik-brevkasse.

Kander, vaser eller keramik. Jens Guldsmed-Thomsen står for at fotografere alle de mange gamle ting, som parret finder. Det gør han i en af længerne på den firlængede gård, hvor der er oprettet et mini fotostudie.  

Jeg startede min første samling af gamle møbler, da jeg var omkring ti år, så interessen har altid været der.

Mads Ejlersen

Berømmelsen, der følger med at være på tv, er ikke altid lige let for parret. Mange vil have taget billeder med dem, og ivrige fans har flere gange kigget ind ad vinduet på Lykkegård for at få et glimt af de to skattejægere. Det har de skulle vænne sig til.

Historien om den omsværmede antikforretning og de populære skattejægere begynder dog mange år tidligere. Det har for de to herrer været en lang rejse og et unikt parløb, men det første skridt bliver taget i noget så almindeligt som et tog i Nordjylland.

Det kan du høre mere til i programmet Parløb her eller i artiklen under programmet.

31:48

TV2 Nord har besøgt nordjyske par, der både deler dagligdagen i arbejdslivet og privat.

Luk video

Året er 1991. September måned er lige begyndt, og den 25-årige Jens Guldsmed-Thomsen er på vej til Aalborg fra hjembyen Kvissel ved Frederikshavn. Han skulle til et møde, men havde egentlig hovedet fuld med sin mors 50-års fødselsdag, der skulle holdes dagen efter. Han aner ikke, at denne togtur kommer til at definere resten af hans liv.

For på stationen i Sindal stiger Mads Ejlersen på. Den 39-årige Mads har været på familiebesøg i Sindal, hvor han er opvokset, og skal nu hjem til København.

Han vælger tilfældigvis at sætte sig på sædet overfor Jens Guldsmed-Thomsen, der jo har hovedet fuldt af sin mors fødselsdag. Den ryger dog hurtigt i baggrunden for de to mænd falder i snak, og der opstår en gnist, der hurtigt bliver til en flamme. Det er en togtur, de altid husker.

- Det tager cirka 40 minutter at køre til Aalborg fra Sindal og det var de 40 minutter, der skulle til. Der opstod en form for ild. Vi udvekslede telefonnumre allerede omkring Brønderslev, siger Jens.

Mads har arbejdet 43 år i SAS. Han har haft flere roller blandt andet er det ham, der har sørget for at lave bergninger på flys vægt i forhold til mængden af baggage og brændstof. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Jens var i 1991 med i bestyrelsen i HK Nordjylland.  Foto: Michael Schmidt Thomsen

Derfra tog det fart for de to. Telefonregningerne blev lange, besøgende ved hinanden længere og savnet næsten ubærligt. Omstændighederne ville dog, at Jens fik arbejde i København og dermed flyttede han ind i Mads’ lejlighed i hovedstaden. Det er omkring fem måneder efter det første møde i toget.

- Det gik relativt hurtigt, men det er jo gået godt, for nu er det jo snart 28 år siden, siger Mads Ejlersen.

 

Mads og Jens blev gift på Rådhuset i Skagen d. 3. juni 1995. Der var et enkelt vennepar som vidner, og om aftenen var otte mennesker til bryllupsfest.

Jens Guldsmed-Thomsen havde i lang tid ønsket at vende næsen tilbage mod Vendsyssel. Parret havde kigget på huse, men Mads ville ikke med. Han kunne ikke se sig selv rykke tilbage til det nordjyske.

- Jeg havde været meget klar i spyttet om, at jeg ikke ville til Nordjylland. Men så var vi heroppe en dag, og der kørte vi forbi Lykkegård, som var til salg. Vi kørte op ad indkørslen, og noget sagde til mig: ”Her skal du bo”, siger Mads Ejlersen.

  Foto: Michael Schmidt Thomsen

Og sådan blev det. De så Lykkegård første gang den 30. december 2000 og fire dage senere havde de skrevet under på skødet. Underskriften blev sat uden den store plan for, at de begge var ansat i job i København. De havde dog regnet på, at de kunne sidde i huset, hvis de begge skulle ende på understøttelse. For en ting var sikkert, de skulle pludselig til Nordjylland eller endnu mere præcist - de skulle til Lykkegård.

Det endte dog med at Jens kunne tage sin stilling som IT-konsulent med sig til Nordjylland og Mads, der har arbejdet 43 år ved SAS, kunne gå på halvtid, og flyve frem og tilbage til København. Derfra begyndte de at bygge Lykkegård op sammen.

- Her har vi skabt det hele sammen og helt fra bunden. Vi har selv tegnet huset, og hvordan vi vil have det. Vi har fravalgt arkitekter for det skulle være vores hus, og det er det blevet. Det tror jeg, er en af grundende til, at vi er så glade for det stadigvæk, siger Jens Guldsmed-Thomsen.

Da parret flyttede ind, var det ikke tanken at Lykkegård skulle være den omsværmede antikforretning, det er blevet. Jens og Mads havde faktisk nogle helt andre planer.

Lykkegård skulle være et lille hyggeligt projekt, som de to kunne drive sammen. Det skulle ikke være den virksomhed med flere ansatte, som den er blevet til. Det skulle ikke være arbejde, men et hyggeprojekt.  

- Vi købte Lykkegård for at have en hyggelig lille sommerpension og måske sælge noget af det kunst, Mads lavede dengang, men det har han jo ikke engang tid til at lave længere, fordi Lykkegård er blevet så stort, siger Jens.

Mads og Jens drev i starten en lille Bed & Breakfast på Lykkegård. Den del af forretningen havde de i ti år ind til 2012, hvor antikhandlen tog fart. I 2011 blev de nemlig en del af programmet Skattejægerne på DR1, hvilket gav travlhed i antikvitetsbutikken. Deres medvirken betød også, at Mads og Jens måtte acceptere pludselig at være nogle, som folk kender og opsøger. For de mange besøgende på Lykkegård kommer ikke altid kun for at se på antikviteter.

Billede fra optagelserne af 'Skattejægerne', der sendes på DR1.  Foto: Michael Schmidt Thomsen

- Vi ser meget forskelligt på det med at være en offentlig person. Jeg er den tilbageholdende og den reserverede. Jeg føler ikke, at jeg behøver at stå til rådighed altid, bare fordi jeg har været på tv. Mads er mere til at stille storsmilende op og få taget selfies med folk, siger Jens Guldsmed-Thomsen.

Parret startede deres antik-karriere på Sindal marked. Her havde de i flere år en stand. I starten fordi, at de simpelthen havde for mange ting, så de ville prøve at sælge noget og skabe lidt plads derhjemme.

Mads Ejlersen har dog altid været interesseret i antikviteter og design, det er denne interesse, der blev udgangspunktet, og gradvist er den ene længe efter den anden i den firlængede gård blevet opslugt af antikviteter.

Mads og Jens bruger en enorm mængde bøger i deres arbejde med de gamle ting. Der er meget, der bliver slået op, så de kan huske tingenes historie og finde designeren. Først når det er på plads, så kan de begynde at finde ud af, om tingene er noget værd.

Antikviteterne er en forretning for parret, derfor bruger de selvfølgelig meget tid på at finde ud af, hvad tingene er værd. Det er dog også i forbindelse med deres antik-brevkasse i Ugebladet Hjemmet, at de ofte får spørgsmålet – Hvad er det værd?

Mads og Jens har en stor viden om antikviteter, men de får hjælp fra tsor opslagsværker, som man kan finde på deres bogreol. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Det er dog ikke noget, man kan uddanne sig til, og nogle gange må man lære ting på den hårde måde.

- Man lærer undervejs, og man dummer sig. Så lytter man til, hvad andre har dummet sig med, og prøver ikke at gøre det samme. Man kan ikke rigtig gøre andet i denne antikbranche, siger Jens Guldsmed-Thomsen.

Arbejdsfordelingen på Lykkegård er demed på plads, hvilket får parløbet til at fungere. Mads står for indkøb af antikviteterne. Han er en naturlig samler, og derfor er Lykkegård - også i det private - fyldt med blandt andet kongeligt porcelæn og keramik. Jens interesserer sig mere for forretningsdelen i det. Det er ham, der sidder på kontoret og administrerer, men det er også ham, der står for indkøb af den bjesk, vin og kaffe, man kan købe på Lykkegård.

Det er Mads, som ellers er blevet folkepensionist, der arbejder mest på Lykkegård. Sådan er det endt, fordi Jens har kastet sig ud i et nyt projekt. Han er blevet medejer af restaurant ’De 2 stuer ’ i Tversted. For når man kører parløb både privat og profeesionelt, så skal der også være luft til, når andre ideer og lyster opstår.

- Giv plads i parforholdet til de ting, som den anden gerne vil, men som ikke interesserer en selv. Jeg tror, man bliver et mere helt menneske ved at få lov til at prøve nogle af de ting, man gerne vil. Og man bliver en bedre halvdel af et parforhold ved også at kunne stå på egne ben en gang imellem, siger Jens.

Giv plads i et parforhold til de ting, som den anden gerne vil. Jeg tror, man bliver et mere helt menneske.

Jens Guldsmed-Thomsen

Artiklen er blevet til på baggrund af første afsnit i programserien ’Parløb’. I serien kommer man tæt på forskellige nordjyder, der har et tæt parløb både privat og arbejdsmæssigt. Man følger de udfordringer, det giver og de fordele der også følger med. Du kan finde alle programmer her.