Skattekort giver problemer

Flere betaler ikke den rigtige skat efter starten på nyt elektronisk skattekort

De ansatte på en række virksomheder har store problemer med at få deres løn her efter nytår.

- Vi er dybt frustrerede, siger personalechef hos pumpefabrikken DESMI i Nørresundby, Kristian Nørgaard til P4 Nordjylland.

Årsagen til frustrationen er et nyt system med elektroniske skattekort, som SKAT har tvunget virksomhederne til at indføre her fra årsskiftet - men uden at kapaciteten i SKATs edb-systemer er fulgt med.

Derfor har der været utallige fejl og nedbrud, hvilket har tvunget enkelte virksomheder til at trække 60 procent i skat uden fradrag af medarbejdernes løn.

Hos DESMI undgik de at trække 60 procent af lønnen for 180 timelønnede medarbejdere, men kun ved at sende lønafdelingen på overarbejde og manuelt udregne skatten efter de gamle skattekort for 2007.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord