Skattesmæk for internetsex

Foto: TV2/Nord

En kvinde fra Mors skal betale en bøde på 370.000 kroner for indtægter gennem internettet.

Det skriver Nordjyske.dk

Betalte ydelser i form af telefonsex og webkamera-video skal opgives til skat. Det fandt en 29-årig kvinde fra Mors ud af, da hun blev pålagt at betale en bøde på 370.000 kroner. I næsten tre år opgav kvinden ikke hendes indtægter for cirka 600.000 kroner på sin selvangivelse.

Kvinden havde leveret ydelser i form af telefonsnak og adgang til hendes privatliv gennem et webkamera gennem et firma, som betalte hende ud fra hvor mange, der kiggede med.

Kvinden forklarede, at det var hendes daværende mand, der havde lavet aftalerne, og at hun dermed ikke så nogle breve fra Skat. Hun skrev bare under, når det var nødvendigt.

Forseelserne fandt sted i årene 2006-2008.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord