Skibsbranchens Oscar til nordjysk færge

Fjord Lines nye cruisefærge fik skibsbranchens Oscar i aftes ved en stor og prestigefuld kåring.

Fjord Line blev i aftes hædret med to prestigefyldte priser, The Shippax Awards, der er skibsbranchens svar på en Oscar. Cruisefærgen MS Stavangerfjord fik tildelt priserne for "Bedste skibsdesign" og "Største LNG færge" ved Ferry Shipping Conference 14.

- Fjord Line har satset på at skabe to store, topmoderne miljøvenlige skibe. The Shippax Awards repræsenterer en betydelig anerkendelse af vores indsats, og vi er meget stolte over, at det første af vores nybyggede skibe, MS Stavangerfjord, er blevet hædret med skibsbranchens Oscar, siger Gert Balling, som er direktør i Fjord Line Danmark.

- Vi søsatte MS Stavangerfjord i juli i fjor, og her i marts indtog søsterskibet MS Bergensfjord også ruterne mellem Hirtshals - Langesund og Hirtshals, Stavanger og Bergen. For Fjord Line har det været grundlæggende at udvikle to skibe, der både giver passagererne en fantastisk sejloplevelse og lever op til skibsbranchens fremtidige miljøkrav. Denne anerkendelse beviser, at vi er lykkedes, fortsætter Gert Balling.

MS Stavangerfjord, der blev tilldelt prisen for "Bedste skibsdesign", er bygget ved Bergen Fosen Group og er med sine 170 meter specielt konstrueret til at sejle i Nordsøen.


Seneste nyt

fra Nordjylland