Skifergas kan være nødvendigt

Venstre-borgmester Lars Møller tror ikke, at regeringens mål om et fossilfrit Danmark i 2050 er realistisk. Derfor mener han, at skifergas kan skaffe forsyningssikkerhed i en periode.

Borgerlige politikere i Frederikshavn Byråd mener godt, jagten på skifergas i kommunens undergrund kan forenes med folketingets overordnede målsætning om et fossilfrit Danmark. For den situation ligger længere ude i fremtiden, end folketinget tror.

Det siger både kommunens borgmester og den konservative Jens Porsborg til DR Nordjylland.

Selskabet Totals planer om at udvinde skifergas fire kilometer nede i undergrunden var igen til debat torsdag aften - denne gang på et offentligt møde arrangeret af alle de politiske partier.

Borgmester Lars Møller sagde efter mødet, at han ikke tror, målet om et fossilfrit Danmark i 2050 kan indfries. Og skifergas kan skaffe forsyningssikkerhed i en overgangsperiode, mener han.

Den konservative Jens Porsborg er enig.

- Nordsøgassen er opbrugt om ti år, derefter kan skifergassen måske afløse indtil de vedvarende energikilder kan tage helt over, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland