Skimmelsvamp lukker børnehave

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

En børnehave i Hasseris i Aalborg er lukket på grund af problemer med skimmelsvamp. Børnehaven skal renoveres for 500.000 kr.

Det Børnehaven Ridefogedvej, der er hårdt ramt af den farlige svamp, skriver P4 Nordjylland.

Børnehaven blev midlertidigt lukket for flere uger siden. Børn og pædagogerne er midlertidigt flyttet ind i en spejderhytte i området.

Det er kælderen, som er angrebet af skimmelsvamp. Der har også været problemer med et forhøjet indhold af legionellabakterier i det varme vand.

Sekretariatsleder i Aalborg Kommunes børne- og familieafdeling, Ole Thinggard siger til P4 Nordjylland, at der er sat nye måleapparater op på vandmålerne, så personalet kan holde øje med, om vandet er over 55 grader, som er nødvendigt for at dræbe legionellabakterier.

Renoveringen er i gang, og det forventes, at børnene kan være tilbage i de vante omgivelser 1. juli i år.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord