Skinnebrud aflyste tog i Vendsyssel

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Et brud på en skinne ved Sulsted aflyste morgentogene mellem Aalborg og Brønderslev.

Et skinnebrud ved Sulsted, der blev opdaget natten til tirsdag, betød at DSB måtte aflyse tirsdag morgens tog mellem Aalborg og Frederikshavn. Passagererne kom i stedet frem med togbusser.

Passagerer nord for Brønderslev skulle dog regne med forsinkelser, da der, da skinnebruddet blev opdaget, var for få tog til normal drift nord for Brønderslev.

Kort før klokken ni kunne DSB på sin hjemmeside fortælle, at den knækkede skinne var blevet udskiftet og at togene igen kan køre efter den normale køreplan.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord